The hysteric is, so to say, the militant of the question mark, starting with What am I (for the other)? Hysteria is all about the interrogation of the gap between knowledge and being, its exposure. Which is why the philosophical netting we throw over this gap is usually problematic for the hysteric, denounced as something false, like a false beard, hiding the truth that there is nothing there.
Alenka Zupancic
We should perhaps concieve of pain as a field which, in the realm of existence, opens precisely onto that limit where a living being has no possibility of escape. Isn't something of this suggested to us by the insight of the poets in that myth of Dafne transformed into a tree under the pressure of a pain from which she cannot flee?
Lacan
Jeg vil prøve at beskrive det så klart som muligt, forklare det, at det koster al ens energi, mere energi end man har, jeg har, at opholde sig på overfladen af sig selv, den del der vender ud mod andre, at det ikke er muligt at opholde sig derude særlig lang tid ad gangen, det er en luftart jeg ikke kan tåle, det er som en luft, tynd eller tyk, i hvert fald har jeg brug for en maske, når jeg er i selskab med folk, gør jeg mig virkelig umage for at sidde lige inde under huden, jeg anbringer mig der lige under huden så jeg kan se ud ad øjnene, høre, alt det, jeg gør alt hvad jeg kan for at opholde mig der, et sted vi er fælles om, overfladerne, hvad skal jeg gøre, jeg ville gerne høre til, jeg ville så gerne gøre et eller andet for verden, for nogen, triste, alle mulige andre, gode mennesker, det er den slags der sker i overfladernes verden, den virkelige verden, møder finder sted, onde møder og gode, men jeg har ikke lungerne, eller er det bare, det er det vel, min manglende biologiske tilpasning til overfladen skyldes egoisme, det er der næppe tvivl om, selvbeskyttelse hvis jeg skal blive ved med at være mig selv, bare det, totalt egoistisk.
Ursula Andkjær Olsen
Jag försöker renodla mig själv för att kunna centrera den brännheta punkt, som jag känner pulserar inom mig, och från vilken en hejdlös elvahundragradig tråd skulle kunna dras ut, ut i det som ännu inte har något namn, men som kan komma att få ett namn, en form, som kan komma att bli en levande skapelse.
Sara Mannheimer
Umiddelbart kender tomaten sin skæbne og er afklaret med den. Den har ingen andre planer. Er der samhørighed mellem kniven og tomaten, høres heller ingen klager. Er kniven derimod sløv, vil der sandsynligvis lyde protester, tomaten vil yde modstand, indtil den til sidst giver efter og i en krampe af foragt slynger sit indre langt hen ad bordet, idet kniven trykkes igennem den.
Kasper Hesselbjerg
Lexicon of the mouth
[T]he voice is but one type of production generated by the mouth; parallel to voicing, it also continually fills with breath and food, to respire and ingest; it lingers over the taste of another (the central axis of a primary memory), to also move with sudden hiccups or stutters, kisses, and murmurs, and to mediate innumerable exchanges.
Brandon LaBelle
[T]he gestures of humanity which can no longer find their meaning [have] grown more impatient, more nervous, more rapid and hurried. [...] But their movements have also grown more hesitant. They no longer have the athletic and decisive directness with which people of former times reached for things.
Rilke
It requires, then, a gaze that would not draw close only to discern and recognize, to name what it grasps at any cost – but would, first, distance itself a bit and abstain from clarifying everything immediately. Something like a suspended attention, a prolonged suspension of the moment of reaching conclusions, where interpretation would have time to deploy itself in several dimensions, between the grasped visible and the lived ordeal of a relinquishment. There would also be, in this alternative, a dialectical moment – surely unthinkable in positivist terms – consisting of not-grasping the image, of letting oneself be grasped by it instead: thus of letting go of one's knowledge about it.
George Didi-Huberman
Når jeg ser dig sove uroligt, tænker jeg, at der i dig ikke er noget, der kan holde på søvnen, og omvendt, at der i den ikke er noget, der kan holde på dig. At I trækker ind og ud gennem hinanden, som tvist ville trække gennem tvist, hvis det kunne, eller, andre gange, at I trækker ind og ud gennem hinanden som vand kan trække gennem vand. At I begge forsøger at gøre den anden til jeres beholder.
Anders Abildgaard
Når jeg så en genstand, kom bevidstheden om at jeg så den imellem den og mig, omgav den med en smal åndelig kant der forhindrede mig i nogensinde at komme i direkte berøring med dens substans, den ligesom fordampede inden jeg fik kontakt med den, på samme måde som et hvidglødende legeme der bliver holdt hen imod en våd genstand, ikke kommer i berøring med dens fugtighed fordi det altid vil have en fordampningszone foran sig.
Proust
MORGENDISCIPLIN
Hvis han sover, mens solen står op, eller mens den går ned, uanset om han gør det med vilje eller ej, skal han faste om dagen, mens han fremsiger hellige vers.
MÅNE-BODSØVELSEN
I den mørke halvmåned skal han formindske sit indtag af føde med én mundfuld mad hver dag, i den lyse halvmåned skal han forøge det; dette samtidig med at han bader hver morgen, middag og aften. Dette er kendt som Måne-bodsøvelsen.
Manus Lovbog
Før jeg gik ind for at sige godmorgen til min tante, måtte jeg vente et øjeblik i det første værelse, hvor den endnu vinterblege sol var kommet for at varme sig foran ilden, der allerede var tændt mellem de to sten, og som penslede hele værelset med en lugt af sod [...] og ilden stegte som en dej de appetitvækkende lugte som værelset var helt grynet af, og som morgenens fugtige og solbeskinnede kølighed allerede havde æltet og fået til at 'hæve', den rullede dem ud til butterdej, brunede dem, foldede dem og fik dem til at svulme op til en usynlig, men håndgribelig landlig kage, en kolossal æblecroissant, som jeg bestandig, efter kun at have nippet til de sprødere, finere og mere ansete dufte fra skabet, kommoden og det mønstrede tapet, vendte tilbage til for, med stjålen lyst, at blive hængende ved den klæbrige, fade, ufordøjelige og frugtagtige lugt fra det blomstrede sengetæppe i midten.
Proust
Ritus
Begæret og tilfældigheden er slettet fra ceremonien, den har end ikke metaforen for dem. Der findes ingen metafor i Manus lovtekst. Heller ikke noget mysterium; men derimod ceremoniellets rene udvikling og rene talmæssighed for dagene og nætterne, med deres forpligtelser. Sproget er immanent, ligesom ritusen: Det fastslår reglerne, og det tager sig ikke af nogen dialektik eller af nogen psykologi. Det tyer ikke engang til nogle retfærdiggørende eller hentydende myter. Det siger, hvad der skal gøres, og det er det hele. Ikke noget værdi eller fortolkningssystem, men et regelsystem.
Jean Baudrillard
Abonner på:
Opslag (Atom)