Før jeg gik ind for at sige godmorgen til min tante, måtte jeg vente et øjeblik i det første værelse, hvor den endnu vinterblege sol var kommet for at varme sig foran ilden, der allerede var tændt mellem de to sten, og som penslede hele værelset med en lugt af sod [...] og ilden stegte som en dej de appetitvækkende lugte som værelset var helt grynet af, og som morgenens fugtige og solbeskinnede kølighed allerede havde æltet og fået til at 'hæve', den rullede dem ud til butterdej, brunede dem, foldede dem og fik dem til at svulme op til en usynlig, men håndgribelig landlig kage, en kolossal æblecroissant, som jeg bestandig, efter kun at have nippet til de sprødere, finere og mere ansete dufte fra skabet, kommoden og det mønstrede tapet, vendte tilbage til for, med stjålen lyst, at blive hængende ved den klæbrige, fade, ufordøjelige og frugtagtige lugt fra det blomstrede sengetæppe i midten.



Proust