Når jeg ser dig sove uroligt, tænker jeg, at der i dig ikke er noget, der kan holde på søvnen, og omvendt, at der i den ikke er noget, der kan holde på dig. At I trækker ind og ud gennem hinanden, som tvist ville trække gennem tvist, hvis det kunne, eller, andre gange, at I trækker ind og ud gennem hinanden som vand kan trække gennem vand. At I begge forsøger at gøre den anden til jeres beholder.


Anders Abildgaard